Innstellingi fraa Kyrkjenemndi


um Søknaden fraa dei 41 Tingmenn um at Folkemaalet skal hava full Rett, lyder so:
 
Til Storthinget.
 
Ovennævnte Forestilling paapeger, hvorledes der lige siden Firtiaarene har været arbeidet for at hæve det norske Folkesprog til et Skrift- og Bogsprog ved Siden af det almindelige, fra Begyndelsen mer af enkelte Mænd og Forfattere, senere under større Tilslutning og nu med Krav stærkest fra Bondeungdommen _ at Folkemaalet skal have fuld Frihed og Ret jevnsides med Bogsproget:

Overensstemmende dermed vedtoges 1878, at Folkemaalet saavidt muligtskulde være
Undervisningssprog i Landsskolen.

Forestillingen gaar derfor du paa en Anmodning om, at Statsmagterne maa gjøre, hvad gjøres kan, for at denne Beslutning af 1878 fuldt du gjennemføres efter de mange Udtalelser fra Lærer- og Folkemøder, saa begge Maal kommer paa lige Vilkaar og det hjemlige Maal ikke lider Uret af det senere indkomne, der for mange i Landet er et fremmed Sprog.

Til Opnaaelse af dette foreslaaes:


1. at vordende Lærere faar Veiledning i Landsmaal og Bygdemaal og at Undervisning heri indføres gjennem Lærerskolerne (Seminarierne);

2. at der udgives Skolebøger ogsaa paa Landsmaalet, saa at Lærere og Forældre have Anledning til at vælge;

3. at det skal staa frit for Embeds- og Bestillingsmænd som enhver Anden i Skrift som i Tale at benytte det Sprog, de selv ønsker, Bogsproget eller Landsmaalet, til offentlig Brug, _ da det har vist sig, at Autoriteterne ikke altid vil godkjende andet Sprog end sit eget i offentlige Sager;

4. at det _ ligesom Ungdommen paa Landet maa lære at læse det sædvanlige Bogsprog _ ogsaa paalægges de offentlige Skoler for Ungdommen i Byerne at anvende nogle af Timerne i Norsk til Øvelser i at læse Landsmaal.


I samme Retning som heromhandlede Forestilling sigter et til Odelsthinget fremsendt, af O. J. Høyem udarbeidet og af Repræsentanten Liestøl vedtaget Forslag angaaende den offentlige Brug af vore Folkenavne i hjemlige Former, der ligeledes kræver Anerkjendelse af Folkesproget som officielt Sprog inden Embedsværket og den offentlige Forhandling.

Komiteens Flertal (8 Medlemmer) slutter sig i alt væsentligt til, hvad der er anført i Forestillingen, navnlig med Hensyn til de Midler og Foranstaltninger, der serskilt bringes i Forslag. Dette Flertal finder det i saa Henseende tilstrækkeligt, uden at indgaa paa nogen almindelig Behandling af Landsmaalets Stilling og berettigede Krav, under Henvisning til sin Indstilling angaaende Oplysningsvæsenets Fonds Budget, forsaavidt Almueskolevæsenet angaar, med Hensyn til de ovennævnte 4 Punkter at bringe i Erindring, at der af Regjeringen er foreslaaet og af det samme
Flertal anbefalet:


1. Bevilgning til Oprettelse af Kurser for Folkeskolelærere, hvor der hovedsagelig gives Veiledning til Kjendskab i Landsmaalet,

2. Bevilgning til Udgivelse af Læsebog i Landsmaalet samt

3. at det, ialfald i de høiere offentlige Almenskoler i Byerne, allerede er paalagt og paasees, at Eleverne erholde Øvelse i at læse Landsmaalet, hvoraf der ogsaa er optaget Prøver i de sædvanlide Læsebøger.


Det 4de Punkt, Landsmaalets Anerkjendelse som officielt Sprog i den Forstand, at det ikke kan afvises i offentlige Forhandlinger eller Dokumenter, vil vel neppe kunne møde nogen Indsigelse, som det ialfald ikke er forbunden med nogen reel Vanskelighed eller Betænkelighed.

Derved vil være sikret, hvad der tilstræbes ved Hr. Høyems Forslag, og afværget enhver mulig Gjentagelse af slige, forhaabentlig enestaaende Chikanerier, hvorpaa deri leveres et Exempel instar omnium til Advarsel.

Som Flertallet derfor allerede har givet det Arbeide for Folkesprogets Ligestillen med Bogsproget, hvorfor Forestillingen har taget Ordet, sin Medvirkning ved at tilstyrke de i den Retning af Styrelsen foreslaaede Foranstaltninger, maa det efter disse Styrelsens Forslag være at paaregne, at ogsaa den vil stille sig velvillig ligeoverfor Sagen. Man maa derfor _ da og saalænge der ikke behøves nogen Lovbeslutning til Øiemedets Opnaaelse _ anse det hensigtsmæssigst og for Sagen betryggende, at den søges fremmet ad administrativ Vei.

To Medlemmer (Bech og Bonnevie) kunne ikke tiltræde den Anmodning til Regjeringen, som af Komiteens Flertal ved nærværende Indstilling bringes i Forslag. For Skolens Vedkommende er der efter Minoritetens Formening gjort, hvad der kan kræves, idet Lærerne have Paalæg om ved Undervisningen saavidt muligt at anvende vedkommende Bygders Talesprog, ligesom ogsaa Læsestykker i Folkesproget jevnlig gjennemgaaes i Landets Skoler baade i By og Bygd. Vistnok møder ved Gjennemførelsen af det nævnte Paalæg til Lærerne den Vanskelighed, at en Lærer, der er fremmed i en Bygd, ofte fra først af ikke kan bruge Bygdens Talesprog; men denne Vanskelighed overvindes efter Minoritetens Mening sikrere ved Lærernes Omgang med Børnene og deres Forældre, end ved de i Forestillingen antydede Forføininger, der i og for sig formentlig først vilde kunne ansees berettigede, naar det saakaldte Landsmaal eller nogen anden Form af Folkesproget havde vundet Anerkjendelse som Landets Skriftsprog. Med Hensyn til Folkesprogets Sidestillen med det almindelige Skriftsprog som officielt Sprog, saa er det ikke Minoriteten bekjendt, at der i denne Henseende fra nogen Kant øves noget Tryk, der skulde paakalde Administrationens Beskyttelse for den Enkeltes Frihed til at benytte den for ham bekvemmeste Sprogform.

Som Følge heraf vil denne Minoritet indstille: Den af Repræsentanterne Juel, Liestøl m. Fl. indgivne Forestilling af 14de Januar 1885 foranlediger ingen Forføining fra Storthingets Side.

I Henhold til sin opfatning skal Komiteflertallet

indstille:

Regjeringen anmodes om at træffe fornøden Forføining til, at det norske Folkesprog som Skole- og officielt Sprog sidestilles med vort almindelige Skrift- og Bogsprog.

Kristiania, i Kirkekomiteen 11te April 1885.

Steen, Formand.
Wexelsen, Sekretær.